airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Rådgivning 

Pissassarfik yder gratis rådgivning inden for handicapområdet. Formålet er, at du, din sagsbehandler i kommunen og dine pårørende kan få kvalificeret handicapfaglig rådgivning.
Du kan få rådgivningen pr. mail, telefonisk eller ved personlig henvendelse.
Din støtteperson og andre fagpersoner kan også få rådgivning.

Faktisk kan alle borgere og fagpersoner i hele landet henvende sig med handicap-relaterede spørgsmål.

Vores team omfatter fysioterapeut, ergoterapeut og pædagog. Vi har flere års erfaring med handicapområdet, og vi har en bred viden om muligheder for personer med handicap i Grønland.

Vi kan f.eks. rådgive og vejlede om:

  • Er det relevant for mig/mit barn at blive henvist til et forløb på Pissassarfik?
  • Hvordan klares udfordringer i hverdagen i forhold til psykiske og fysiske handicap?
    • I hjemmet
    • På bostedet
    • I daginstitutionen
    • I skolen
    • På arbejdspladsen
    • I fritiden
  • Hvilke hjælpeforanstaltninger/hjælpemidler er der i forhold til mit/mit barns handicap?
  • Hvor er der anden faglig ekspertise i Grønland, Danmark eller udlandet?

Bemærk!
Pissassarfik kan ikke træffe beslutninger om hjælpeforanstaltninger eller tildele hjælpemidler. Det er din hjemkommune, der træffer beslutning om selve bevillingen af hjælpeforanstaltninger og hjælpemidler.

En rådgivningssamtale vil altid være generelt orienteret. Rådgivning er i denne sammenhæng defineret som en kort samtale med en relevant medarbejder fra Pissassarfik.

Er der brug for mere end en kort samtale, defineres det som et forløb og kan kun opnås ved henvisning til Pissassarfik. Henvisning til Pissassarfik sker gennem din kommunale sagsbehandler.

Vi har åbent for personlig og telefonisk henvendelse: Mandag – fredag fra mellem kl. 09.00-12.00 og 13:00-15:00

Ved telefoniske og personlige henvendelser vil vi bede om dine kontaktoplysninger, og du vil efterfølgende blive kontaktet af den rette fagperson med svar på dit spørgsmål.
Skriv til os på e-mail: pissassarfik@nanoq.gl eller ring på telefon: 34 50 70.