airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Landsdækkende handicaptræf på Pissassarfik. Tilbud til døve

27. juni 2025
Pissassarfik

Emne: Døve
Tidspunkt: Uge 36, i dagene 3.-4.-5. september 2025
Sted:
Pissassarfik, Sisimiut
Antal deltagere:
20 (+10 støttepersoner / ledsagere)
Målgruppe:
Døve
Ansøgningsfrist:
Senest 31. juli 2025
Træffet:
Er på tegnsprog
Deltagelse er gratis

Hent tilbud som PDF fil:
Landsdækkende handicaptræf på Pissassarfik. Tilbud til døve

 


Ansøg om deltagelse sker ved online tilmelding 

Bemærk: Hvis en støtteperson skal deltage, skal støttepersonens nærmeste leder informeres og godkende deltagelsen, inden tilmeldingsblanketten udfyldes.

DU KAN ANSØGE TIL DELTAGELSE HER PÅ ONLINE I LØBET AF UGE 27

Beskrivelse:
Træffet afholdes i samarbejde med autoriseret psykolog Ditte Gaarde Zohnesen, som selv er døv. Træffet er for døve og afholdes på tegnsprog.
Træffet vil omhandle en bred introduktion til psykologi og viden om hvad man kan bruge en psykolog til. Derudover vil vi komme ind på emner som for eksempel selvværd og selvtillid, assertiv kommunikation, angst og sorg, samt gode råd til hvordan man kan håndtere disse. Alt sammen krydret med mindfulness, vejrtrækningsøvelser, og forskellige former for opmærksomhedsøvelser.
Der vil løbende være små gruppediskussioner, øvelser, gode pauser og leg med tegn, og tegnremser på forskellige måder.

Svar på ansøgning:
Du vil få svar på ansøgningen i løbet af 2 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Rejsen og udgifter:
Pissassarfik dækker følgende udgifter i forbindelse med deltagelse:
• Billet tur/retur til/fra Sisimiut inklusive overnatning under rejsen
• Overnatning og forplejning under selve træffet

Støttepersoner: Morgenmad er inkluderet for ophold til støttepersoner, der deltager. Kost er inkluderet under fysisk fremmøde i Pissassarfik, mens man er på arbejde. Aftensmad er Pissassarfik uvedkommende.

For deltagere udefra er der ankomst én dag før træffets start, og hjemrejse én dag efter afslutning. Bemærk, at ændringer i rejsedatoer kan forekomme som følge af flytider.

Der skal gøres opmærksom på, at der benyttes de billigst tilgængelige billetter, der ikke kan refunderes. Hvis en deltager aflyser eller ændrer en bekræftet reservation, skal deltageren selv dække de udgifter, som Pissassarfik måtte have haft. Gælder det en støtteperson, skal vedkommendes arbejdsgiver dække udgifterne.

Ved ankomst til Sisimiut bliver du hentet af Pissassarfik.

Bemærk: Transport fra din bopæl til din lokale lufthavn, samt transport mellem mellemlandinger i andre byer undervejs er ikke inkluderet. Øvrige personlige udgifter – såsom vask af tøj, dækkes hellere ikke af Pissassarfik.


Økonomi og dagpenge:

Pissassarfik har ikke ansvar for sager om dagpenge. 

Hvis der deltager en støtteperson, er det arbejdsgiveren, der står for både løn og dagpenge.

Bemærk: Støttepersoner, der har spørgsmål om dagpenge, skal selv kontakte deres nærmeste leder.
Hvis en ledsager deltager, anbefales det, at vedkommende henvender sig til Majoriaq om eventuelt tabt arbejdsfortjeneste.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:

• E-mail: pissassarfik@nanoq.gl
• Telefon: 34 50 70