Lad os tale om seksualitet

Udpluk af Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap:

Ifølge disse paragraffer kan det forstås i praksis at:

• Fremme den enkelte persons mulighed for at klare sig selv eller den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

   

• Sikre personer med handicap lige muligheder i samfundet og imødegå diskrimination på grund af handicap og derigennem så vidt muligt sikre fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundet

   

• En person med handicap har ret til fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Støtte efter denne Inatsisartutlov skal medvirke til at sikre disse rettigheder

   

• Støtte til borger efter denne Inatsisartutlov skal gives med respekt for den enkeltes naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

”Lovens rammer er skabt for at beskytte borgeren såvel som den ansatte. Det er derfor af stor vigtighed, at der på enhver arbejdsplads er udarbejdet en seksualpolitik at navigere efter. Det giver overblik, fælles retning og ikke mindst skabe tryghed. Med udgangspunkt i den nationale Inatsisartutlovgivning bliver den lokal forankret seksualpolitik således et uundværligt redskab for institutionen af navigere efter i praksis” - udtaler Helle Koldsø, klinisk sexolog og hjælpemiddelskonsulent.

Kurset omhandlede desuden mange typer af hjælpemidler i relation til seksuallivet samt ansøgningsmuligheder til offentlige for at få bevilliget relevante seksualprodukter til borgeren.

• For eksempel hvis en borger har en oppustelig dukke at have sex med og dukken ofte får huller og punkterer, er det fornuftigt at finde et helt andet seksualprodukt i samarbejde med borgeren. F.eks. dukker eller kunstige bryster og kønsdele i andet og mere robust materiale. Hvis disse hjælpemidler passer bedre til borgerens behov og ovenikøbet kan bruges i længere tid uden at blive ødelagt, kan det være et fornuftigt indkøb selv om det i første omgang er dyrere
  
  
• Hvis vi ikke hjælper en borger med naturligt at have adgang til relevante onaniprodukter, så vil vedkommende naturligt forsøge at løse det på anden vis. F.eks. i mangel af glidecreme anvendes måske skocreme? I mangel af en dildo måske anvende en shampooflaske, en kuglepen eller en fjernbetjening til tv´et. Disse valg kan være uhensigtsmæssige, endda skadelige, hvorfor vi bliver nødt til at hjælpe borgeren med at træffe de bedst mulige valg

Nogle af de seksuelle hjælpemidler som vises under kurset. 

” Det er en stor misforståelse, når man på arbejdspladser løser seksuelle problematikker ved at tie.  Det nytter ikke noget at beslutte sig til, at: ´her taler vi ikke om sex´ - det forsvinder behovet, lysten, længslen, fantasier og drømme jo ikke af! Seksualitet er en naturlig del af livet og kun ved at turde tale om det, kan vi slippe vi for de uheldige situationer, vi netop forsøger at undgå ved i stedet at tie.

Hvis der ikke allerede er fælles retningslinjer og en tydelig seksualpolitik på en arbejdsplads, kan man starte med at fokusere på dette. Implementere sanseterapeutiske øvelser rutinemæssigt i hverdagen, hvilket styrker borgerens trivsel, herunder også behovet for kontakt, varme, kærlighed og intimitet. En funktionsnedsættelse i sig selv, sygdomme og bivirkninger af medicin kan alle medføre nedsat seksuallyst og evne, men det gør ikke den nærværende kropsberøring mindre vigtig. Snarere tværtimod”- udtaler Helle.

Det er vigtigt at have sansedage på institutionen.
Det betyder ikke, at alle skal være med, men det er vigtigt at borgerne ved, at de har muligheden. Derudover er det vigtigt at tilbyde den obligatoriske seksualundervisning og vide hvordan man i arbejdet undgår at overtræde både lovgivning og personlige grænser. Grænser, der er meget forskellige, alt efter om borgeren er barn, teenager eller voksen.

Det er vigtigt at informere voksne borgere og deres pårørende om de mange muligheder indenfor seksuallivet, herunder relevante hjælpemidler. Det er hos Helle muligt at købe en kuffert med forskellige seksualhjælpemidler til inspiration og læring. Herudfra kan personalet nemmere informere borger og pårørende om de mange forskellige muligheder der er og i fællesskab finde frem til den bedst mulige arbejdsmetode.

”Jeg har stor respekt for at det for mange kan være rigtig svært at tale om seksualitet. Der mangler ganske simpelt et fagligt `fælles sprog` at udtrykke sig med. 

Jeg håber, at deltagerne oplever de kan anvende den viden, de har fået fra kurset. Jeg ved, det er en svær proces at skabe forandring og at det tager tid. Ikke desto mindre er netop DE vigtige ambassadører i arbejdet for at skabe de bedste betingelser på hver deres respektive arbejdsplads.

Jeg oplever, hvordan deltagerne gennem de 3 kursusdage udvikler sig fra at have rigtig svært ved at `sætte ord på` til at udstråle en lyst og et mod til at skabe forandring.    

Seksualitet bør ikke være et tabu, men det vil altid være komplekst. Nu mere vi tør tale om det, nu bedre bliver vi til at ´navigere i det svære terræn`. Derfor, lad os turde sammen at sætte seksualitet på dagsordenen”.-slutter Helle Koldsø, klinisk sexolog og hjælpemiddelskonsulent.

Læs også