Emne: Neuropsykologi
Tidspunkt: Uge 15, i dagene: 09.-10-11. april 2025
Sted: Pissassarfik, Sisimiut
Antal deltagere: 20
Målgruppe: Støttepersoner, der arbejder med borgere med hjerneskade efter blodprop eller blødning i hjernen, eller i forbindelse med ulykke.
Ansøgningsfrist: Senest d. 26. februar 2025
Undervisningen: Hovedparten af kurset er dansksproget, og der vil være tolkning
Beskrivelse:
Skader på hjernen er den hyppigste årsag til, at voksne mennesker får handicap. Hjerneskader hos voksne opstår typisk som følge af blodprop eller blødning i hjernen, eller i forbindelse med ulykker, hvor hjernen beskadiges.
Hjernen er involveret i alt hvad vi foretager os. Derfor medfører hjerneskader ofte alvorlige funktionsnedsættelser som lammelser og taleproblemer, men hjerneskader kan også medføre adfærdsændringer, nedsat evne til at orientere sig og finde vej, og ændringer i evnen til at udføre dagligdags handlinger. Mange mennesker med hjerneskader oplever psykologiske reaktioner som angst og depression.
I det daglige arbejde, med mennesker med hjerneskader, opstår spørgsmålet om, hvordan er sammenhængen mellem hjerneskaden og adfærdsændringer? Hvordan hjælper og støtter du bedst den ramte og dennes pårørende? Hvordan kommunikerer man med mennesker, der har svært ved at tale eller har svære adfærdsforstyrrelser? Hvordan understøtter man kommunikationen ved hjælp af strategier mm.
Formål:
Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvordan hjernen fungerer og i de sygdomme, der påvirker hjernens funktion. Du får endvidere en indføring i de mest almindelige symptomer efter hjerneskade og forslag til, hvordan du, i dit daglige arbejde, bedst muligt kan støtte og kommunikere med mennesker med hjerneskader.
Undervisere:
Anne Norup. Ph.d. Specialist i klinisk neuropsykologi, & Jytte Isaksen, Ph.d., audiologopæd, Videnscenter for Neurorehabilitering, Rigshospitalet, Glostrup.
Hent kursustilbud som pdf her:
Kursustilbud for støttepersoner som arbejder med borgere med hjerneskade
Ansøgning:
Ansøgning om deltagelse sker ved online tilmelding. Tryk på følgende link for at ansøge:
Online ansøgningsblanket
Svar på ansøgning:
Der vil være svar på ansøgningen en uge efter ansøgningsfristen er udløbet.
Rejse, ophold, kost, dagpenge og udgifter:
Kursus, rejse og ophold er gratis.
Rejse og billet:
For udenbys deltagere er der ankomst 1 dag før kursusstart, og rejsedato dagen efter endt kursus. Der kan forekomme andre rejsedatoer end angivet på grund af flytider.
Bemærk: Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive anvendt de billigst mulige billetter, der ikke kan refunderes. Deltagere, der annullerer eller ændrer allerede bekræftede reservationer, skal arbejdsgiver dække Pissassarfiks udgifter.
Ophold:
SØMA
Kost:
Pissassarfik sørger for forplejning i pauserne samt frokost kursusdage, hvor deltagere fysisk er til stede i Pissassarfik, morgenmad er inkluderet i opholdet på SØMA. Aftensmad er Pissassarfik uvedkommende.
Dagpenge og udgifter:
Arbejdsgiver dækker den ansattes løn og dagpenge.
Bemærk: Hvis den person, der skal på kursus, har spørgsmål om dagpenge, skal vedkommende selv kontakte sin nærmeste leder. Pissassarfik dækker udgifter til billet og ophold.
Transport fra lokal lufthavn til lokal destination samt alle øvrige udgifter såsom vasketøj, er Pissassarfik uvedkommende.
Evt. spørgsmål rettes til:
pissassarfik@nanoq.gl eller tlf. 34 50 70